Koncert & Events

♥ Vi vægter den helt nære og store musikalske, oplevelse, når vi booker koncerter. Vi har ingen scene, kun god mad, god lyd, glade gæster og fabelagtig udsigt, der gør vores koncerter helt særlige.

♥ Måske falder vi over en klar stjerne, en ung digterspire eller en sydende sej oplægsholder/debattør, så drøn herned og udvid din horisont.

♥ Eller prøv en vinsmagning, julefrokost eller et kursus – som vi nøje udvælger og planlægger til jer.

♥ De fleste arrangementer foregår på vores vores stemningsfulde, overdækkede udsigtsterrasse. Koncerter er udendørs  – påklædning efter vejret anbefales.

♥ Det er simpelt: Køb billet, kom, spis, nyd, drik oplev og levop.

♥ Følg med på Instagram og Facebook

♥ OBS billetkøb og betaling gennemføres lettest på computer

♥ OBS OBS Vi kan desværre ikke imødekomme individuelle ønsker ved store arrangementer, dele af menuen vil med al sandsynlighed indeholde allergener og kød. 

Koncerter & Events 2026

29/7 26 Kira Skov Trio - aftensma` og koncert

Vi er på Kafé Kammas stolte over at kunne præsentere en af de få artister herhjemme med en sjælden gennemført kunstnerisk integritet, som gør hende til en af de mest vitale og resonante stemmer i nutidig dansk rock – Kira Skov.

I over to årtier har Kira Skov været en markant stemme på den danske musikscene, kendt for sin evne til at lade musikken afspejle livet i al dets virvar, kompleksitet og store følelser. Ofte sammen med sit band The Kindred Spirits. I 2025 har hun udgivet albummet “What Ties Us Together – Will Keep Us Apart”, der er udviklet i tæt samarbejde med DR dramaserien “Generationer”. Albummet er produceret og indspillet med hendes nye musikalske og private partner, multiinstrumentalist Silas Tinglef, der også spiller med live.

Kira Skovs koncerter er som altid rå, intime og følelsesladede, drevet af hendes stærke tilstedeværelse og altid dygtige musikeres dynamiske energi. Vi glæder os til en stor aften på Kafé Kammas.

Aftensma´, koncert og siddeplads
Vores koncerter er et rent kinderæg, hvor I nyder tre serveringer af Kammas skønne mad og en stærk, nær koncertoplevelse midt ude i den fynsk fine natur med udsigt over Helnæs Bugt.

KØB DIN BILLET  MED KIRA, MAD OG SIDDEPLADS 

KØB DIN BILLET TIL KIRA UDEN SIDDEPLADS

OBS book/betaling gennemføres lettest på computer. I booker bord ved betaling og Jeres bookingbekræftelse gælder som billet.

OBS Vores koncerter er på terrassen uden for i den danske sommer. Så klæd jer efter vejret. De bedste pladser med bord og stol på terrasse/haven er forbeholdt de gæster, der har valgt koncert med menu. Standard koncertgæster henvises vores gode stå/siddepladser i haven og siddepladser på trappen.

Mere KIRA 

Video med KIRA i Supermarkedet

Og KIRAS Musik

29/7 26 Kira Skov Trio - aftensma` og koncert

Kira3775-w1440
KLIK PÅ KIRA OG KØB BILLET TIL MAD & KONCERT

30/7 26 Dicte & The Diamonds - aftensma` og koncert

Så kommer hun igen – nu bare med hendes band The Diamonds – Dicte, eller Danmarks nu snart 60-årige knivskarpe og altid fornyende queen of cool, spiller en af sommerens større koncerter på Kafé Kammas. Det var en forrygende aften sidst hun gæstede Kafé Kammas med hendes guitarist Mads Reinhold og hendes nyeste anmelderroste og fandenivoldske album i ryggen, ‘Let’s Escape’.

Dicte er en moden dame, der tør synge tingene, som hun føler dem, med en gennemgående hang til 70’er rock og soul, eller som musikbladet GAFFA skriver, en “uimodståelig rusten vokal”. Rust, patina og det levede liv er godt og flot i Kafé Kammas verden, og samtidig har Dicte en fortsat musikalsk nysgerrighed. Hun er en historiefortæller med noget på hjertet, udstyret med en stemme, der kan tage lytteren med på fantastiske rejser. Vi glæder os til den rejse med Dicte & The Diamonds på Kafé Kammas.

Aftensma´, koncert og siddeplads
Vores koncerter er et rent kinderæg, hvor I nyder tre serveringer af Kammas skønne mad og en stærk, nær koncertoplevelse midt ude i den fynsk fine natur med udsigt over Helnæs Bugt.

KØB DIN BILLET  MED DICTE, MAD OG SIDDEPLADS 

KØB DIN BILLET TIL DICTE UDEN SIDDEPLADS

OBS book/betaling gennemføres lettest på computer. I booker bord ved betaling og Jeres bookingbekræftelse gælder som billet.

OBS Vores koncerter er på terrassen uden for i den danske sommer. Så klæd jer efter vejret. De bedste pladser med bord og stol på terrasse/haven er forbeholdt de gæster, der har valgt koncert med menu. Standard koncertgæster henvises vores gode stå/siddepladser i haven og siddepladser på trappen.

Mere DICTE

Video med Dicte på køretur

Og DICTES Musik

30/7 26 Dicte & The Diamonds - aftensma` og koncert

diamonds2024
KLIK PÅ DICTE OG KØB BILLET TIL MAD & KONCERT

31/7 26 Thomas Dybdahl Solo - aftensma` og koncert

Måske er vi ved at bygge en tradition. For igen i 2026 gæster ingen ringere end den norske trubadur og nationalskjald, Thomas Dybdahl, sommerens terrasse koncerter på Kafé Kammas.
Thomas Dybdahl er en Norges mest velspillende, storsvingende og velsyngende sangskrivere. Han spiller nogle af de mest stemningsmættede koncerter. Så giv dig selv en musikbalsam til krop og sjæl, lyt feks  Fever Albummet og så giver det hele mening om man kender Dybdahl eller ej.
Så vi er igen svært begejstret. 

Aftensma´, koncert og siddeplads
Vores koncerter er et rent kinderæg, hvor I nyder tre serveringer af Kammas skønne mad og en stærk, nær koncertoplevelse midt ude i den fynsk fine natur med udsigt over Helnæs Bugt.

KØB DIN BILLET  MED THOMAS, MAD OG SIDDEPLADS 

KØB DIN BILLET TIL THOMAS UDEN SIDDEPLADS

OBS book/betaling gennemføres lettest på computer. I booker bord ved betaling og Jeres bookingbekræftelse gælder som billet.

OBS Vores koncerter er på terrassen uden for i den danske sommer. Så klæd jer efter vejret. De bedste pladser med bord og stol på terrasse/haven er forbeholdt de gæster, der har valgt koncert med menu. Standard koncertgæster henvises vores gode stå/siddepladser i haven og siddepladser på trappen.

Mere Dybdahl

Og endnu mere Dybdahl

Og Dybdahls Musik

31/7 26 Thomas Dybdahl Solo - aftensma` og koncert

untitled_1.1.1
KLIK PÅ THOMAS OG KØB BILLET TIL MAD & KONCERT

1/8 26 Rasmus Walter Duo - aftensma` og koncert

Rasmus Walter har været en betydelig gæst på danske musikscener siden dansk rock i 90erne rimede på melankoli og blev noget man tog alvorligt. Først med Grand Avenue og herefter en succesfuld og imponerende solokarriere. Hans ret omfattende koncertture har bragt ham store og små steder i kongeriget, men altid med varme i vokal, nærvær på scenen og evnen til at skabe øjeblikke, der går direkte i hjertet. For Rasmus Walter er ikke bare en musiker – han er en historiefortæller, der forener pop, rock og melankoli. Det høres også på hans Live & Akustisk Album fra 25 – Tættere på

Det har gjort ham til en af Danmarks mest markante sangskrivere og sangere, med en perlerække af hits, der både emmer af energi og inderlighed. Sange som “Dybt vand”, “Endeløst” og “På en dag som i dag” har cementeret ham som en kunstner, der rammer bredt – fra de helt store scener til de intime stunder. Og netop det er som skabt til Kafé Kammas sommerkoncerter på udsigtsterrassen. Vi glæder os.

Aftensma´, koncert og siddeplads
Vores koncerter er et rent kinderæg, hvor I nyder tre serveringer af Kammas skønne mad og en stærk, nær koncertoplevelse midt ude i den fynsk fine natur med udsigt over Helnæs Bugt.

KØB BILLET TIL RASMUS, MAD & SIDDEPLADS

KØB DIN BILLET TIL RASMUS UDEN SIDDEPLADS 

OBS book/betaling gennemføres lettest på computer. I booker bord ved betaling og Jeres bookingbekræftelse gælder som billet.

OBS Vores koncerter er på terrassen uden for i den danske sommer. Så klæd jer efter vejret. De bedste pladser med bord og stol på terrasse/haven er forbeholdt de gæster, der har valgt koncert med menu. Standard koncertgæster henvises vores gode stå/siddepladser i haven og siddepladser på trappen.

Mere Walter

Musik med Walter

Og endu mere med Walter

1/8 26 Rasmus Walter Duo - aftensma` og koncert

2024_RasmusWalter-byEMST-36
KLIK PÅ RASMUS OG KØB BILLET TIL MAD & KONCERT

DE SPILLEDE PÅ KAFÈ KAMMAS I 25

18/7 25 Thomas Dybdahl Solokoncert - Norges cool nationalskjald, aftensma` og koncert på Kafé Kammas

Vi er ved at revne af stolthed. I år gæster ingen ringere end den norske trubadur og nationalskjald, Thomas Dybdahl, sommerens terrasse koncerter. Thomas Dybdahl er en Norges mest velspillende, storsvingende og velsyngende sangskrivere. Han spiller nogle af de mest stemningsmættede koncerter og er – ikke mindst for tiden – meget populær i hjemlandet i forbindelse med den norske udgave af Toppen af Poppen. Giv dig selv en stemningsmættet musikbalsam til krop og sjæl, lyt feks  October Trilogien og så giver det hele mening om man kender Dybdahl eller ej. Og så er Dybdahls musik soundtracket til Kammas og mit liv og forelskelse – så vi er svært begejstret for det her. 
Mere Dybdahl

Aftensma´, koncert og siddeplads
På Kafé Kammas glæder vi os helt vildt til en fyldt terrasse og tilføjer i år – efter kærlige opfordringer – aftensmad og dessert til koncertbilletten. Så nu kan I nyde to retter skøn mad og en stærk, nær koncertoplevelse midt ude i den fynsk fine natur med udsigt over Helnæs Bugt.

MADBILLET USOLGT

18/7 25 Thomas Dybdahl solo + to retters aftensma`

untitled_1.1.1

10/7 25 Sam Ghezzi m band - jazzcharmeur, aftensma` og koncert på Kafé Kammas

Sam Ghezzi – wrooommm –  en jazzet, soulet bluessanger, multiinstrumentalist, charmeur og spasmager, der spiller smilet frem, så tårerne triller og man mindes sin gamle Tom & Jerry tegnefilm. Ghezzi kommer direkte fra Coenhagen Jazzfestival og spiller på Kafé Kammas sammen med sit band inden han drager hjem til Holland. Gå ikke glip af denne smilende, stor swingende aften i godt selskab.  www.samghezzi.com

Aftensma´, koncert og siddeplads
På Kafé Kammas glæder vi os helt vildt til en fyldt terrasse og tilføjer i år – efter kærlige opfordringer – aftensmad og dessert til koncertbilletten. Så nu kan I nyde luksusgrillpølser, salater og surdejsbrød og en stærk, nær koncertoplevelse midt ude i den fynsk fine natur med udsigt over Helnæs Bugt.

10/7 25 Sam Ghezzi m band + grill og salater

Sam Ghezzi

Vi er meget stolte over, at vi i samarbejde med vores støtteforening og Statens Kunstfond i år kan præsentere et af de absolut musikalske fyrtårne, som Fyn har opfostret – nemlig Claus Hempler. En musiker, som rigtig mange 40+ fynboer og danskere kender tilbage fra de glade dage i 90’erne med bandet Fielfraz. 

Siden hen er Claus Hempler gået solo, og har lavet anmelderroste jazzede, rockede og croonede sange – altid med solid sangskrivning og sproglig finesse. I 2019 udgav Claus Hempler det dansksprogede album ”Kuffert Fuld Af Mursten”. En slags frigørelse fra alle forventninger og forestillinger om, hvordan Claus Hemplers musik skulle lyde. Albummet høstede både priser, fornemme anmeldelser og fyldte koncertsalene. 

Aftensma´, koncert og siddeplads

ALT er desværre allerede udsolgt til Hempler

5/7 CLAUS HEMPLER + to retters aftensma`

Claus Hempler på Kafé Kammas
Kafé Kammas koncert

DE SPILLEDE PÅ KAFÈ KAMMAS I 24

20/7 24 DICTE - helt nær duokoncert

Vi er super stolte af at præsentere DICTE. Dicte har været en del af den danske rock og pop scene i mere end 30 år, hun har leveret musik til et utal af film, tv-serier og teaterstykker.

På Kafé Kammas bringer Dicte helt nye toner med til en sommerkoncert. Her har Dicte netop udsendt sit 9. studiealbum, der er tydeligt inspireret af sangerindens forkærlighed for ørkenrock og 70’ernes soulmusik, smeltet sammen til det, hun kalder “ørkensoul”. 

Sange som ‘Bring Back My Man’ og  ‘Mobil Home’ har kørt hele forsommeren i rotation på P6 Beat, men mon ikke vi også får lov at høre “This is cool”, “All I want is you” når en af  dansk musik-scenes mest veloplagte, begavede og cool ladies kommer helt ud på landet.

Vi glæder os til en koncert med en musiker, der både mestrer det nære, soulede, funky, blues’y og storladne. 

MERE DICTE

20/7 24 DICTE

dicte_insta

26/7 24 LEGARDH & CHRISTOFFERSEN - jazzzzz

Der bliver fantastisk jazz i dagligstuen på en sommerfredag med enestående mulighed for at høre den nordisk forankrede sangerinde, Cathrine Legardh, og pianisten Jacob Christoffersen – når de folder sig ud i et intimt format. 

Det bliver en varm og stemningsfuld koncert, som byder på alt fra amerikanske jazz standards til nordisk jazz, heriblandt originalnumre og et lille udpluk tonesatte Tove Ditlevsen digte såvel som ’jazz på svenska’ i bedste Monica Zetterlund-stil. Legardh er og omgiver sig altid med de største kapaciteter fra den danske og udenlandske jazzscene – bla Jacob Christoffersen.

På Kafé Kammas elsker vi både Legardh og Christoffersens væsen, afsindige dygtighed og ikke mindst swing.

Velkommen til en af de hyggeligste og fineste aftener, vi kan præsentere hos Kafé Kammas. www.legardh.dk

26/7 24 LEGARDH & CHRISTOFFERSEN - jazzzzz

cat-og-jax-dup-sh_web

3/8 24 NANA JACOBI - sej damepop

Hos Kafé Kammas elsker vi stærke kvinder. Nana Jacobi er en af dem. Hun skriver filmmusik blandt andet til TV serien Elvira, hvor nummeret “Hold dit hjerte blødt” er fra og til filmen “En Kort, En lang”. Nana Jacobi driver koncertvirksomheden HUN SOLO, der skaber koncerter med kvinder. Og så er hun en bjergtagende og publikumsinvolverende live-performer. Når Jacobi optræder i duo-format, får man virkelig lov at nyde hendes mangefacetterede stemme, og sangene står stærkt, i et råt, nærværende format. Nana skriver stærke tekster på dansk, som får ekstra plads i duo-formatet. 

Hos Kafé Kammas kan man altså opleve endnu en nær koncert med en af dansk musiklivs super spændende artister – Nana Jacobi nyder nemlig også en tæt kontakt til publikum under koncerterne. 

TJEK HENDE HER

3/8 24 NANA JACOBI - sej damepop

nanajacobi_insta

9/8 24 KARL KRISTIAN - fra et udkantsområde til et andet

En sensommeraften på Kafé Kammas med sange og historier fra det ene udkantsområde til det andet. Karl Kristian kommer hele vejen fra den vestjyske fiskerby Hvide Sande – ud til os på landet på Sy´væææstfyn.

Den vestjyske spillemand har brugt det meste af året på landevejen og spillesteder i kongeriget. Med sig har han sange fra sit roste album Superhelt og helt nye sange, der ofte tager udgangspunkt i små åbenbaringer fra dagligdagens trummerum. Og en stemning og tone af krydset mellem lunen fra en vestjysk fiskerby og kanten af storby rock.

Karl Kristian har allerede modtaget en Author-pris og skriver sig dermed ind i selskab med Peter Sommer, Steffen Brandt (TV2), Johnny, Madsen, Sebastian, Allan Olsen, Poul Krebs, Oh Land, Claus Hempler m.fl. Og han er da også det, man kan kalde et friskt bud på en folkekær troubadour.

Vi glæder os til førsteklasses vestjysk jordnær historiefortælling og en performance med smil og kant – det kan kun blive en uforglemmelig aften på Kafé Kammas.   

MERE KARL KRISTIAN

9/8 24 KARL KRISTIAN - fra et udkantsområde til et andet

DE SPILLEDE PÅ KAFÈ KAMMAS I 23

1/7 23 Sam Ghezzi

Vi åbner med en jazzet bluessanger, multiinstrumentalist, charmeur og spasmager, der spiller smilet frem, så tårerne triller og man mindes sin gamle Tom & Jerry tegnefilm. Ghezzi spiller på Kafé Kammas sammen med jazzguitaristen Fabian Vang-Lauridsen. Vi har fået en en mulighed for at få Mr. Ghezzi til Danmark og Sy’vestfyn, og vi har selvfølgelig takket ja, så han kan være med til at åbne Kafé Kammas. Billetter er til åbnings-spotpris. www.samghezzi.com

1/7 23 Sam Ghezzi

Sam Ghezzi 2

15/7 23 Vang & Jessen Duo

Unge sprøde jazzgutter fortolker og mixer gamle klassikere. Vang & Jessen.
Vang & Jessen Duo består af guitaristen Fabian Vang-Lauridsen og sanger Kristoffer Jessen. Sammen fortolker de traditionelle jazz standarder, bossa’er og bluessange og giver dem et personligt og inderligt kram. Lyt f.eks. til deres intime version af Dansevise.  

Det blir’ smukt, melankolsk og genoplivende.  
derettekanaler.wixsite.com/vang

15/7 23 Vang & Jessen Duo

Vang-_-Jessen_web

4/8 23 Nullernix Familiekoncert

Er du nul eller 119 år og elsker ballade, pjatterier, dans og musik? Så glæd dig til at opleve Nullernix give den gakket gas med jazz, bebop, blues, pop og country mixet med finurlige og frække anekdoter fritlydende fra den friske lever. 

Nullernix består af ingen ringere end de fineste jazzere Danevang kan præstere; Cathrine Legardh (syngende nuller) og Jacob Christoffersen (piano). nullernix.dk   

4/8 23 Nullernix Familiekoncert

Nullernix-for-sjov-fotograf-Molly-Grønberg-4_web

5/8 23 Legardh & Christoffersen

En sommerlørdag med enestående mulighed for at høre sangerinden Cathrine Legardh og pianisten Jacob Christoffersen – når de folder sig ud i et intimt format. Det bliver en varm og stemningsfuld koncert, som byder på alt fra amerikanske jazz standards til nordisk jazz og viser, heriblandt originalnumre og et lille udpluk tonesatte digte af Tove Ditlevsen såvel som ’jazz på svenska’ i bedste Monica Zetterlund-stil. Legardh er og omgiver sig altid med de største kapaciteter fra den danske og udenlandske jazzscene. På Kafé Kammas elsker vi både Legardh og Christoffersen væsen, afsindige dygtighed og ikke mindst swing. Velkommen til en af de hyggeligste og fineste aftener hos Kafé Kammas. www.legardh.dk

5/8 23 Legardh & Christoffersen

cat-og-jax-dup-sh_web

26/8 23 Silas Bjerregaard

Et buldrende brag af en aften fuld af sjæl og nærvær med Silas Bjerregaard og Carl-Erik Riesta.  

Silas Bjerregaard, som for et par år siden stod i front for det stor-turnerende, anmelderroste band, Turboweekend, kommer til Kafé Kammas. Silas har desuden taget livtag med tv-kanalernes musikprogrammer, Toppen af Poppen og Sommertogtet, og leverede usædvanligt stærke fortolkninger af andres og ofte danske sange. 

På Kafé Kammas står Silas solidt på egne ben med egne stærke sange på poetisk dansk. Udover egne numre, medtager Silas sine mest populære fortolkninger fra Toppen af Poppen og et par af de bedste fra Turboweekends arkiv. Altsammen med Silas´ faste wingman, Carl-Erik Riestra, på guitar og kor. 

26/8 23 Silas Bjerregaard

Silas-Bjerregaard_web

Tilpas mine indstillinger ved hjælp af cookies

Ved fortsat brug af denne side, accepterer jeg, at Kafé Kamma bruger cookies og lignende teknologier for at forbedre produkter og tjenester, for at give mig relevant indhold og gøre min oplevelse personlig. Læs mere.