
Man skal køre lidt for det, men Kafé Kammas er virkelig turen værd i det Sydvestfynske! Stedet er en perle, så gennemført på alle måder👌Imødekommende personale, skøn servering, lækker kaffe, smuk indretning, udsigt til Helnæsbugten. Jeg glæder mig meget til at komme igen 🤩

Vi var til en privat fest, smukt sted, med fantastiske ejer og personale. Maden var virkelig god og noget ud over det sædvanlige. Vi kendte ikke til stedet, men var nemt at finde, der var skiltet godt .Stedet er bestemt et besøg værd.

Genialt sted hele vejen igennem. Gennemtænkt mad, der bliver smukt præsenteret og lavet fra bunden med skønne råvarer. Udsigten mod vandet fra den store hyggelige træterrasse er mageløs, og så er der bare tænkt over detaljerne hele vejen igennem bygningerne. Her er noget for alle og til alle lejligheder! Fokus på lokale varer, godt brød og godt kuraterede drikkevarer er også et plus, og så var servicen nærværende og venlig fra start til slut. En ægte kystperle på Sydfyn!

De små snoede veje på Vestfyn, her findes en skjult perle ved navn Kammas. Vejene dertil snor sig op og ned, til højre og venstre, som om de vil føre en tilbage til en tid, hvor man rejste til fods eller i hestevogn. Men når man endelig er der, omgivet af landlige omgivelser, med Lillebælts sydligste ende i nærheden og marker og hestefolde så langt øjet rækker, opdager man en magisk oase. Her møder man et ægtepar, som var blevet trætte af storbyens trængsel og derfor havde udtænkt en plan om at skabe en af Vestfyns små perler. Og det må man sige, at de er lykkedes med, for kvaliteten på maden overstiger alle forventninger. Kammas kartoffelmad var som et stjerneskud, et festfyrværkeri både i udseende og smag. Alt var lavet med kærlighed og omhu. Kammas er virkelig en perle, hvor hjertevarme og kvalitet går hånd i hånd, og hver bid er en påmindelse om, hvad kærlighed til mad kan skabe.